Bilhistorisk Tidsskrift    1966 nr.  8     side 20 & 21 

ADLER

Det kan læses ud af DVK's medlems-vognliste, at det bilmærke, der her i landet har overlevet i flest eksemplarer fra før vintage-perioden, er Adler. Det vides, at der også udenfor medlemskredsen findes i hvert fald én veteran Adler. I medlemskredsens eje har vi Chr. Meklenborgs 8172 fra 1913/14, Hovgårds 5114 fra 1916 og 9124 fra 1916 og Carl Johan Larsens fund fra forrige år, en næsten komplet vogn fra omkring 1910. Og endelig den vogn, der her skal omtales, Å. Bjørn-Jensens fra 1913-14.    Det kan selvfølgelig være en tilfældighed, at der har overlevet så mange Adler vogne. Men det er nærliggende at antage, at de dels har været af en fremragende kvalitet, dels har virket moderne af udseende i mange år. Bjørn-Jensens kunne jo lige så godt være ti år yngre, hvis det ikke var for gaslygterne.    I 1963 fik købmand Å. Bjørn-Jensen i Ålborg gennem sin svigersøn i København nys om, at en gammel Adler var gemt væk i en kælder. Nogen tid havde den efter sigende ligget i et mosehul. Som gammel Adler-kører kunne Bjørn-Jensen ikke modstå fristelsen, selv om vognen var i en slem forfatning. Den manglede vindspejl og lygter, indtrækket var i stykker og flere andre ting var væk. Papirer havde den selvfølgelig ikke.    Sammen med sin søn, 0. Bjørn-Jensen (der også er medlem af DVK), gik A. Bjørn-Jensen i gang med at skille vognen ad og støve manglende dele op. Der blev skaffet gamle motorblade og Th. Ry Andersen var også behjælpelig med oplysninger

Jagten på dele gik hos ophuggere i Varde, Odense og Esbjerg og i Tyskland, og blandt andet gaslygterne blev fundet. Vanskeligst var det at spore den rigtige Zenith karburator, og vognen måtte i en tid klare sig med en forkert karburator, hvilket bevirkede, at den ikke kunne drives over 30 kilometer i timen, skønt motoren ellers gik som en symaskine, da den havde været i kyndige mekanikeres hænder. Men også Zenith karburatoren blev omsider fundet.    Et kapitel for sig er den ørn, der pryder Adlerens kølerprop. Bjørn-Jensen købte i 1935 en Adler. Adler betyder som bekendt ørn på tysk, og den forhjulstrukne

Adler havde sin stiliserede ørn på kølergitteret. Nu var der en blikkenslagermester, der havde en ørn fra en veteran-Adler stående på sit skrivebord som brevpresser, og den syntes han Bjørn-Jensen skulle have på sin moderne Adler. Der kom den til at sidde, og den blev desværre også siddende, da Bjørn-Jensen siden solgte vognen. Han kunne jo ikke ane, at han ville få brug for den mange år senere.

Men vognens ny ejer havde beholdt ørnen, da han også skilte sig af med vognen – og den var igen blevet brevpresser. Så formedelst en merskumspibe lykkedes det Bjørn-Jensen at generhvervs klenodiet, der nu er anbragt på sin rette plads.    Nøjagtig modelbetegnelse og specifikationer for Bjørn-Jensens Adler kendes for nærværende ikke.